Anløbning.

Hvad vi gør

Anløbning

Anløbning er en varmebehandlingsproces ved lav temperatur (under A1), der normalt udføres efter neutralhærdning, dobbelthærdning, atmosfærisk karburering, karbonitrering eller induktionshærdning for at opnå et ønsket forhold mellem hårdhed og sejhed.

Fordele ved hærdning

Den maksimale hårdhed i en stålkvalitet, som opnås ved hærdning, giver materialet en lav sejhed. Anløbning reducerer hårdheden i materialet og øger sejheden. Gennem anløbning kan man tilpasse materialets egenskaber (forholdet mellem hårdhed og sejhed) til en bestemt anvendelse.

Anvendelse og materialer

Hærdning kan inddeles i tre hovedgrupper:

• Lav temperatur (160-300 °C): Anvendes til indsatshærdning af komponenter og koldbearbejdning af værktøjsstål. Typisk er kravet til hårdhed omkring 60 HRC.
• Hærdning af fjederstål (300-500 °C): bruges til fjederstål eller lignende anvendelser. Typisk er kravet til hårdhed omkring 45 HRC.
• Høj temperatur (500 °C eller højere): bruges til hærdet stål, varmebehandlet værktøjsstål og hurtigstål. Hårdheden varierer fra 300HB til 65HRC afhængigt af materialet.

Detaljer om hærdningsprocessen

Anløbningstemperaturen kan variere, afhængigt af kravene og stålkvaliteten, fra 160 °C til 500 °C eller højere. Anløbning udføres normalt i ovne, som kan udstyres med en beskyttelsesgas. Beskyttelsesgas forhindrer overfladen i at oxidere under processen og bruges primært til højere temperaturer. For nogle ståltyper er holdetiden ved anløbningstemperaturen af stor betydning; en længere holdetid vil svare til en højere temperatur. Afhængigt af stålkvaliteten kan der opstå et fænomen, der kaldes anløbningsskørhed, i visse temperaturintervaller. Anløbning inden for dette temperaturinterval bør normalt undgås. Disse områder er vist i stålleverandørernes stålkataloger sammen med den bedst egnede temperatur afhængigt af hårdhedskravene.