Induktionshærdning

Overfladehærdende proces, der anvendes til at øge slidstyrke, overfladehårdhed og udmattelseslevetid gennem dannelsen af et hærdet overfladelag, samtidig med at en upåvirket mikrostruktur i kernen opretholdes.

Induktionshærdning bruges til at øge de mekaniske egenskaber ved ferritiske komponenter inden for et specifikt område. Typiske anvendelsesmuligheder er transmissionssystemer, affjedring, motorkomponenter og stempler. Induktionshærdning er fortrinligt til at udbedre fejl i forbindelse med garanti/under brug. De umiddelbare fordele er forbedringer i styrke, udmattelse- og slidstyrke i et lokaliseret område uden at skulle designe komponenten på ny.

Fordele

Foretrækkes til komponenter, som udsættes for tung belastning. Induktion afgiver en høj overfladehårdhed med en dyb indhærdedybde, som er i stand til at håndtere ekstremt store belastninger. Udmattelsesstyrke øges med udviklingen af en blød kerne, der er omgivet af et ekstremt sejt ydre lag. Disse egenskaber er ønskværdige for emner, som er udsat for drejende belastninger, og overflader, som er udsat for stødkræfter. Induktionsbehandling udføres på et emne ad gangen, hvilket tillader meget forudsigelige størrelsesbevægelser fra emne til emne.

Brug & materialekvalitet

Induktionshærdning er en varmebehandlende proces, der foretages for at øge de mekaniske egenskaber i et lokaliseret område på en ferritisk komponent. Som resultat forbedres slid- og udmattelsesstyrke i det hærdede område sammen med andre styrkeegenskaber.

Typiske anvendelsesmuligheder for induktionshærdning er gear, stænger, aksler, knastdele, stempler, spindler – primært symmetriske emner. Induktionshærdning bruges til at forstærke et specifik område på et emne. Samlet overfladehærdning af udvalgte områder.

• Kulstofstål
• Legeret stål
• Rustfrit stål (martensitisk)
• Pulvermetal
• Støbt jern
• Gråt jern
• Duktilt jern
• Letarbejdeligt jern

Proces detaljer

Induktionshærdning er en proces, der anvendes til overfladehærdning af stål og andre legerede komponenter. Emnerne, som skal varmebehandles, placeres inde i en kobberbeholder og opvarmes så til over deres omdannelsestemperatur ved at tilføre vekselstrøm til beholderen. Vekselstrømmen i beholderen inducerer et vekslende magnetisk felt inde i arbejdsemnet, hvilket får dets ydre overflade til at blive opvarmet til en temperatur over omdannelsespunktet.

Komponenterne opvarmes gennem et vekslende magnetisk felt til en temperatur inden for eller over omdannelsesområdet efterfulgt af øjeblikkelig afgysning. Det er en elektromagnetisk proces med brug af en induktionsbeholder af kobber, som tilføres strøm med en specifik frekvens og kraft.