Anløbning

Anløbning er en varmebehandlende proces ved lav temperatur (under A1), der normalt udføres efter neutral hærdning, dobbelthærdning, gasindsætning, karbonitrering eller induktionshærdning for at nå et ønsket forhold mellem hårdhed/sejhed.

Fordele

Den maksimale hårdhed for en ståltype, som opnås ved hærdning, giver materialet en lav sejhed. Anløbning reducerer hårdheden i materialet og øger sejheden. Med anløbning kan du tilpasse egenskaberne (forhold mellem hårdhed/sejhed) for et materiale til en specifik anvendelse.

Brug & materialekvalitet

Anløbning kan opdeles i tre hovedgrupper:

• Anløbning ved lav temperatur 160-300 °C, der anvendes til at overfladehærde komponenter og koldformning af værktøjsstål. Typisk er den påkrævede hårdhed omkring 60 HRC.
• Anløbning af fjederstål 300-500 °C, der anvendes til fjederstål eller lignende anvendelsesmuligheder. Typisk er den påkrævede hårdhed omkring 45 HRC.
• Anløbning ved høj temperatur, 500 °C eller derover, der anvendes til bratkølet og anløbet stål, varmformning af værktøjsstål og højhastighedsstål. Hårdheden vil variere fra 300 HB til 65 HRC afhængigt af materialet.

Proces detaljer

Anløbningstemperaturen kan variere, alt efter krav og ståltype, fra 160 °C til 500 °C eller derover. Anløbning udføres normalt i ovne til anløbning, som kan udstyres med en beskyttende gas. Beskyttende gas vil forhindre, at overfladen oxiderer under processen og bruges mest til anløbning ved højere temperaturer. For nogle typer af stål er opbevaringstiden ved anløbningstemperaturen af stor betydning, og en udvidet opbevaringstid vil svare til en højere anløbningstemperatur. Afhængigt af ståltypen kan et fænomen, der er kendt som anløbningssprødhed, dukke op ved visse temperaturintervaller. Anløbning inden for dette temperaturinterval bør normalt undgås. Disse områder er anført i stålkataloget for stålleverandører, såvel som de mest egnede anløbningstemperaturer, afhængig af krav til hårdhed.