ISO 9001:2008

Nyeste udgave af standard for kvalitativt ledelsessystem, men den er mere fokuseret på den generelle forretningsproces end på kvalitetssystemer specifikt. Standarden valgte en ny tilgang til ledelsessystemer og i stedet for at kigge på specifikke områder isoleret, ser den på, hvordan processer inde i virksomheden forholder sig og interagerer med hinanden. Standarden køres efter konceptet om en tilbagevendende cyklus – Planlæg – Foretag – Kontrollér – Udfør – til at drive virksomheden igennem en proces af fortsat udvikling.

ISO 14001

Standard for miljøledelsessystem er i nogle henseende lig kravene for ISO 9001:2008, men den er særligt målrettet mod miljømæssige problemstillinger, især de områder af en organisation eller virksomhed, som påvirker miljøet, og som er under virksomhedens kontrol. ISO 14001 specificerer kravene til et miljøledelsessystem for at sætte en organisation i stand til at formulere en politik og mål, med øje for lovkrav. Systemet er baseret på cyklussen Planlæg – Foretag – Kontrollér – Udfør og har en lignende tilgang til processer som ISO 9001:2008, hvortil den er tæt forbundet.

OHSAS18001:2007

OHSAS18001 er den internationalt anerkendte vurderingsspecifikation for ledelsessystemer til arbejdssundhed og -sikkerhed. Den blev udviklet af et udvalg af ledende handelsinstitutioner, internationale standarder og certificeringsinstitutioner til at korrigere et hul, hvor der ikke fandtes nogen international, certificerbar tredjepartsstandard.

Følgende nøgleområder behandles af OHSAS 18001:

• Planlægning af risikoidentifikation, risikovurdering og risikokontrol
• OHSAS-ledelsesprogram
• Struktur og ansvar
• Uddannelse, bevidsthed og kompetence
• Konsultation og kommunikation
• Betjeningskontrol
• Forberedelse og respons på nødsituationer
• Måling, overvågning og forbedring af præstationer

ISO/TS 16949

Den tekniske specifikation ISO/TS16949:2002 blev udgivet i marts 2002 og er tilpasset eksisterende amerikanske, tyske, franske og italienske kvalitative systemstandarder inden for den globale bilindustri. Den specificerer kravene til kvalitetssystemer inden for design/udvikling, produktion, montering og reparation af bilrelaterede produkter. Den er baseret på ISO 9001 og blev udformet af den internationale biltaskforce (IATF) og ISO’s “Tekniske komite”, som harmoniserer landenes specifikke regulativer for kvalitative ledelsessystemer.

Standardens mål er at forbedre kvaliteten af systemer og processer til at øge kundetilfredshed, identificere problemer og risici i produktionsprocesser og forsyningskæder for at fjerne deres årsager og undersøge effektiviteten af gennemførte rettelser og forholdsregler. Fokus er ikke på opdagelsen af fejl, men på at de undgås.

ILO-OSH 2001

ILO-OSH 2001 giver en unik, international model, som er kompatibel med andre standarder for ledelsessystemer og guider. Den er ikke et retskrav, og den er ikke tiltænkt som erstatning for nationale love, regulativer og accepterede standarder. Den afspejler ILO’s værdier, som f.eks. tripartisme, og relevante internationale standarder, såsom konventionen om sikkerhed og sundhedpå arbejdspladsen, 1981 (nr. 155), og konventionen om bedriftssundhedstjeneste, 1985 (nr. 161). Dens anvendelse kræver ikke certificering, men udelukker ikke certificering som en måde at anerkende god praksis på, hvis dette er ønsket for landet, som implementerer retningslinjerne.

ILO’s retningslinjer opfordrer til integreringen af OSH-MS med andre ledelsessystemer og mener, at OSH bør være en integreret del af virksomhedsledelse. Mens integration er ønskeligt, er fleksible arrangementer nødvendige alt efter størrelsen og typen af forretningen.

AS9100

Luftfartens standard for kvalitetssystemer til luftfart er for luftfarten, hvad TS 16949 specifikt er for bilindustrien. Den kræver et ledelsessystem med anerkendelse til ISO 9001:2008, og AS9100-standarden har yderligere krav udover dem i ISO 9001:2008 og kræver, at leverandører påviser, at de yder produkter eller processer, som konsistent opfylder krav fra kunder og myndighederne, og at målet er kundetilfredshed gennem effektiv anvendelse af fortsatte forbedringer for at sikre konformitet til krav fra kunder og myndighederne.

AIAG CQI-9:2007 særlig proces: Vurdering af varmebehandlingssystem

Målet for Vurdering af varmebehandlingssystem (HTSA) er udviklingen af et ledelsessystem for varmebehandling, som sørger for fortsatte forbedringer med fokus på at undgå fejl og reducere variation og spild i forsyningskæden. HTSA definerer – i samspil med et internationalt anerkendt kvalitativt styringssystem og kundespecifikke krav – de grundlæggende krav til styringssystemer for varmebehandling. Tanken er, at HTSA giver en fælles tilgang til et styringssystem for varmebehandling til bilproduktion og organisationer for reservedele.

FAA-reparationscenter

Federal Aviation Administration er den nationale luftfartsmyndighed i USA, som er ansvarlig for regulering af civil luftfart i USA over for den amerikanske offentlighed. I sin egenskab af regulerende myndighed spiller sikkerhed en stor rolle i FFA’s aktiviteter, deriblandt at sørge for anerkendelse og godkendelse af reparationscentre for luftfarten.

Nadcap-varmebehandling

Nadcap var tidligere et akronym for National Aerospace and Defence Contractors Accreditation Program og er nu et “mærkenavn” for anerkendelsesprocessen, støttet af SAE gennem PRI – Performance Review Institute. Nadcap har eksisteret i USA siden 1990. Nadcap er styret af selve industrien og er en tilgang til konformitetsvurdering af “særlige processer”, som spænder over tekniske eksperter og entreprenører, leverandører og repræsentanter fra myndighederne i et samarbejde om at etablere krav for godkendelse af leverandører gennem en standardiseret tilgang. Nadcap-varmebehandling er baseret på AC7102-serien af checklister, som inkluderer:

• Metalsystemer
• Varmebehandlingsprocesser
• Varmebehandlingsudstyr
• Lodning
• Formgivning ved høj temperatur
• Hårdhedstest

Nadcap-belægninger

Nadcap er det førende samarbejdsprogram i verden for større virksomheder og er designet til at styre en prisdygtig konsensus om tilgang til særlige processer og produkter samt sørge for fortsatte forbedringer inden for luftfarts- og bilindustrien. Nadcap sørger for en række af anerkendte anerkendelsesprogrammer for tjenesteydelser inden for specialiserede processer. Nadcap-belægninger er baseret på AC7109-checklisten, som inkluderer følgende:

• Termisk sprøjt
• Diffusionsbelægninger
• Dampkondensering
• Laboratorium til belægningsevaluering
• Fjernelse af belægning
• Varmebehandling af dele med belægning
• Tør filmsmørelse af dele med belægning
• Pladelægning af dele med belægning

Nadcap-svejsning

Gennem en medlemsgruppe af entreprenører sørger Nadcap for uafhængig certificering af produktionsprocesser i branchen. Nadcaps forældreorganisation, PRI, har som sin mission at “sørge for internationale, upåvirkede, uafhængige vurderinger og certificeringstjenester af produktionsprocesser og produkter med det formål at tilføje værdi, reducere endelige omkostninger og fremme forhold mellem entreprenører og leverandører”. Nadcap har etableret en anerkendelse, som inkluderer svejsning. Arbejdsgruppen for svejsning har udviklet processpecifikke krav, baseret på AC7110-serien af checklister, som inkluderer følgende:

• Flamme/lodning vha induktion
• Lysbuesvejsning
• Elektronstrålesvejsning
• Modstandssvejsning
• Fusionssvejsning
• Lasersvejsning
• Friktion/inertisvejsning
• Diffusionssvejsning
• Boltsvejsning

Nadcap, Hot isostatic pressing (HIP)

I juni 2011 ansøgte Nadcaps ledelseskomite (NMC) om skabelsen af en ny checkliste for inspektioner vedrørende varmebehandling. AC7102/6 har været undervejs i de sidste to år og blev godkendt i juni 2011 som en ny checkliste for varmt isostatisk presning (HIP). Årsagen til at udvikle denne nye checkliste skyldes støbningen af metaldele til motorer. Når et emne støbes, hældes metallet ned i støbeformen og afkøles, hvilket efterlader små luftlommer i det. I de fleste tilfælde vil dette ikke være problematisk. Men på grund af betingelserne i forbindelse med flyvning, såsom flyenes høje fart eller de ekstreme temperaturer, de udsættes for, så er det nødvendigt at indføre et højt overvågningsniveau og kvalitetsstandarder.

AMS-standarder

Standarder fra SAE International bruges til at forbedre ingeniørarbejde inden for transport over hele verden. SAE-udviklingsprogrammet for tekniske standarder er nu – og har været det i næsten et århundrede – blandt organisationens primære fremskaffelser til de transportindustrier, den betjener: luftfart, biler og kommercielle køretøjer. I dag inkluderer SAE’s standarder for produktlinjer næsten 10.000 dokumenter, der er oprettet med konsensus om standardudvikling af mere end 240 tekniske SAE-komiteer med over 450 underkomiteer og arbejdsgrupper. Disse værker bliver autoriseret, revideret og vedligeholdt af en frivillig indsats fra mere end 9.000 ingeniører og andre kvalificerede professionelle fra hele verden. Bodycotes standarder inkluderer:

• AMS 2750: Pyrometri
• AMS 2665: Sølvlodning
• AMS 2670: Kobberlodning
• AMS 2675: Nikkellodning
• AMS 2680/2681: Elektronstrålesvejsning
• AMS 2728: Varmebehandling af smedet legering af kobber og beryllium
• AMS 2757: Nitrokarburering som gas
• AMS 2759: Generel varmebehandling
• AMS 2759/1: Varmebehandling af kulstof og lavlegerede ståldele
• AMS 2759/2: Varmebehandling af ståldele i lav/legering
• AMS 2759/3: Varmebehandling af nedbørshærdet, korrosionsresistent og martensithærdende stål
• AMS 2759/4: Varmebehandling af austenitisk, korrosionsresistente ståldele
• AMS 2759/5: Varmebehandling af martensitisk, korrosionsresistente ståldele
• AMS 2759/6: Gasnitrering og varmebehandling af lavlegerede ståldele
• AMS 2759/7: Karburering og varmebehandling af karburerende ståldele
• AMS 2759/8: Ionnitrering
• AMS 2769: Vakuumvarmebehandling
• AMS 2770: Varmebehandling af smedede dele i legering af aluminium
• AMS 2801: Varmebehandling af dele i legering af titanium
• AMS 6875: Varmebehandling af råmaterialer

NORSOK M-650, Rev. 3

NORSOK-standarder er udviklet af den norske petroleumsindustri for at sikre tilstrækkelig sikkerhed, værdistigning og konkurrencedygtighed for petroleumsindustriens udviklinger og drift. Derudover er NORSOK-standarder så vidt muligt tiltænkt at erstatte olieselskabernes specifikationer og fungere som reference i myndighedernes regulativer. NORSOK-standarderne er normalt baseret på anerkendte, internationale standarder og tilføjer bestemmelser, hvor det vurderes nødvendigt, for at opfylde de generelle behov hos den norske petroleumsindustri.